Fornægtelse og projektion af konflikten
Så, den eneste Guds Søn nu kan spørge om hjælp, er egoet. Sønnen går derfor til egoet og siger: Hjælp! Og det kommer op med en snarrådig plan, der hedder: Bare glem hele konflikten – glem, at Gud er vred over adskillelsen og er efter dig; glem, at du føler dig skyldig og, at du er bange. Dette, at glemme, benævner Kurset fornægtelse. Kurset anvender ikke begrebet “fortrængning”, men fornægtelse dækker stort set den samme “dynamik”. Men denne løsning korrigerer ikke fejltagelsen (som er troen på adskillelse), men bevarer den. Men nu er vi ikke længere klar over, at vi tror på den.
Fornægtelse af en konflikt virker ikke særligt godt, så der opstår jo hurtigt problemer igen, hvorfor Guds Søn igen går til egoet og siger: Hjælp. Og igen har egoet en “snedig” løsning: Da problemet er i dit sind, hvor Gud lurer for at fange dig og udslette dig, så må du se at komme væk fra sindet. Og måden at komme væk fra sindet er ved at gå ud af sindet.* Så egoet siger til Guds Søn, at han bare skal projicere hele konflikten væk fra sig selv og ud fra sindet. Det er det, projektion betyder: At se noget, der er i os selv i noget andet. Her er problemet naturligvis, at der ikke er noget andet, hvorfor vi må “opfinde” det. Og til dette formål lavede egoet det fysiske univers som en projektion fra sindet. Og det er dette, vi kan betegne med det, som fysikerne kalder “The Big Bang”. *(engelsk: out of your mind = være sindssyg).
Så universet/verden opstod som en projektion af sindets konflikt, og det er derfor, at verden tilsyneladende indeholder så mange problemer og konflikter. Det gør den, fordi vi vil have den til at indeholde konflikter, så vi ikke behøver at løse konflikten i vores sind. Det er langt lettere at forholde sig til konflikter i verden, for dem kan jeg – ultimativt set – gøre noget ved, men der er – set fra egoets synsvinkel – intet, jeg kan stille op med denne hævngerrige Gud, der lurer i mit sind. Så jeg “elsker” at have problemer ude i verden, for de holder min opmærksomhed væk fra det eneste “virkelige” problem, som er troen på, at der lurer en farlig, hævngerrig gud i mit sind. Egoets strategi er at holde vores opmærksomhed og vores fokus rettet mod problemerne i verden, og således skjule, at vi 1) har et sind og 2) at dette sind tror, at det er adskilt og 3) at dette sind kan lære, at det stadig er et med sin Skaber.