Hvordan “møder” Kurset os? – reprise
For at bringe snakken tilbage til, hvordan Kurset møder os, kan man sige, at arbejdet med Kurset ikke er en “underminering”, men snarere en transformation af vores tro på, at adskillelse er virkelig. Man kan sige, at Kursets proces er at adskille sig fra troen på adskillelse, hvorved vi oplever vores naturlige arv: Enhed og Kærlighed. Når vi adskiller os fra troen på, at vi kan være adskilte fra Altet, vil Altet atter træde frem i vores bevidsthed. Ikke, at det nogensinde var væk, men vores opmærksomhed var tilsyneladende rettet et andet sted hen.
Tilgivelse er, at vi lader være med at rette opmærksomheden væk. Så tilgivelse er ikke en proces, hvor vi gør noget – vi holder op med at gøre noget. Den er m.a.o. ikke en positive, men en omgørelse af det negative.
Med andre ord, er processen at fornægte fornægtelsen af sandheden. Det er dette, Et Kursus i Mirakler mener, når det siger, at processen er at fjerne blokeringerne for kærlighedens tilstedeværelse. Blokeringerne er altid én eller anden form for tro på adskillelse, og adskillelsen er altid en form for fornægtelse af enhed og kærlighed. Remediet, eller svaret på dette, er altid én eller anden form af, at vi forener os med Helligånden i os (Han er der faktisk hele tiden og altid, men i det hellige øjeblik, oplever vi dette).