Verden og kroppen
Vi befinder os så nu tilsyneladende som adskilte kroppe i en verden af mangfoldige former. Her skal vi huske, at “krop” ligeså vel kan være en sten, eller en plante, eller et molekyle – projektionen af konflikten “foregår” på alle planer og niveauer af det fysiske univers. Men projektionen af konflikten løser den ikke! Alt, hvad der er sket, er, at vi – i stedet for en konflikt i sindet, hvor vi troede, vi var et syndigt, skyldigt selv – nu har en konflikt i verden, hvor vi tror, vi er et uskyldigt offer for omstændigheder, der ligger udenfor vores kontrol; at vi er underlagt en overvældende mængde problemer, som vi ikke er herrer over, og som vi ikke kan kontrollere.
Og nu er vi ikke længere klar over, at problemet i virkeligheden ligger i sindet. Nu tror vi, at problemet er mellem det, jeg identificerer som værende min egen krop (eller dem, jeg identificerer mig med) og en anden krop. Det “smarte” ved verden, set fra egoets synspunkt, er at der selvfølgelig er rigtig mange problemer nu, for kroppen har umådeligt mange behov, både fysiske og psykologiske behov. Og det kræver ufattelig årvågenhed og energi at søge at opfylde alle kroppens behov, således at den har det nogenlunde “tåleligt”. Og egoets optagethed af alle disse problemer bevirker, at vi ikke opdager det virkelige problem (T-4.V.6:4-6). Det virkelige problem er selvfølgelig, at sindet tror, at det er adskilt fra sin Kilde.
Vi kan derfor sige, at verden opstod som en fejlagtig “løsning” på et ikke-eksisterende problem i sindet. Den er fejlagtig, fordi den ikke løser noget; problemet er der jo tilsyneladende stadig. Og den er en løsning på et ikke-eksisterende problem, idet der ikke ER nogen adskillelse – der er kun en TRO på adskillelse. Ideen om en adskilt verden er stadig i sindet, og vi kan således sige, at verden er et ydre billede på en indre tilstand. Der er et vigtigt princip i Kurset, der hedder, at ideer ikke forlader deres kilde (se f.eks. T-26.VII.4:7), og det vil sige, at VI heller ikke har forladt vores sind, idet Kurset siger, at vi er en idé (T-15.VI.4:5).